Dato:
14. marts 2018
Hjertestartere i boligområderne

Skælskør Boligselskab har indkøbt tre hjertestartere, der er hængt op i boligafdelingerne Parkvej, Grendalsvej og Bakkedraget.

 

Både i driftscentret og i selskabsbestyrelsen er der blevet talt om, at vi gerne ville have flere hjertestartere. Beboerne har været meget interesserede i at få dem, for det giver en ekstra tryghed, at hjertestarterne er der, hvis de skulle få brug for dem, fortæller ejendomsleder Per Jensen.
 

Der er i forvejen opsat hjertestarter på administrationsbygningen på Rådmandsvej 28, og indenfor i  Rådmandscentret.
  

For at klæde de ansatte og beboerne godt på, er der afholdt tre kurser i at bruge en hjertestarter. Hjertestarterne hænger i skabe udendørs, så beboerne har let adgang til dem. Maskinerne er tilmeldt app’en ”Trygfonden Hjertestart”, der på et kort og et billede viser, hvor den nærmeste hjertestarter er. 


 Hjertestarter Skælskør I

Per Jensen ved hjertestarteren, der hænger på Parkvejshuset.

 


 
Billedsamling:

logo_parkvejshuset
logo_parkvejshuset

Skælskør Boligselskab  ·  Rådmandsvej 28  ·  4230 Skælskør  ·  Tlf. 58 19 26 50  ·  Vagt 20 98 32 74  ·  info@skaelskoerbolig.dk  Sådan bruger vi cookies